Prop i øret – Læs om årsager, symptomer og behandling
Hvad er en prop i øret?
En prop i øret er en almindelig tilstand, hvor man oplever nedsat hørelse, tryk, susen eller en følelse af at have “noget i vejen” i øregangen. Mange beskriver det som om, lyden er dæmpet eller fjern – nærmest som at høre under vand. Propper i ørerne kan være forbigående eller vare i flere dage.
Der findes flere forskellige typer og årsager, og det er vigtigt at kende forskellen for at vælge den rette behandling til propper i ørerne.
Hvorfor får man propper i ørerne?
Nogle af de mest almindelige årsager til prop i øret er:
-  
Overproduktion af ørevoks
 - 
Snævre øregange
 - 
Brug af høreapparat eller ørepropper
 - 
Trykforandringer (fx ved flyrejser)
 - 
Væskeophobning i mellemøret
 - 
Spændinger eller stress
 
Har du gentagne propper for ørerne, kan det være en god idé at bruge forebyggende ørespray.
Ørevoksprop – den mest almindelige årsag
Ørevokspropper er den mest almindelige årsag til følelsen af prop i øret hos voksne. En prop af ørevoks opstår, når naturligt ørevoks hober sig op og blokerer øregangen. En ørevoksprop giver symptomer som nedsat hørelse, følelse af prop i øret, susen i øret, kløe eller tryk i øret og i nogle tilfælde smerte
En prop af ørevoks udvikles ofte gradvist og forværres ved brug af høreapparat, ørepropper eller forsøg på at rense ørerne med vatpinde. Når du oplever en prop i øret, er det mest sandsynligt, at der er tale om en ørevoksprop. Den kan i nogle tilfælde blødgøres med ørespray, mens der i andre tilfælde er behov for en øreskylning.
Pludselig prop i øret – hvad skyldes det?
En pludselig prop i øret kan opstå uden forvarsel og kan have flere årsager. Den kan skyldes:
- 
Vand i øret (efter badning eller svømning)
 - 
Trykændringer (fx under flyvning eller dykning)
 - 
Væske i mellemøret (ofte ved forkølelse eller bihulebetændelse)
 
I disse tilfælde er der ikke nødvendigvis ørevoks involveret. Symptomerne kan forsvinde hurtigt – men i nogle tilfælde varer de ved i flere dage.
Prop i øret i flere dage – hvad gør man?
Hvis du har haft prop i øret i flere dage, er det vigtigt at finde årsagen. Det kan være en ørevoksprop, væske i mellemøret eller en mild infektion.
Du bør kontakte en læge, hvis tilstanden ikke bedres efter nogle dage – især hvis du også har smerter, feber eller udflåd.
Propper i ørerne og stress
Mange oplever propper i ørerne ved stress eller spændinger. Her skyldes følelsen ikke en fysisk blokering, men muskelspændinger omkring kæbe, nakke og ører. I nogle tilfælde kan stress også påvirke blodcirkulation og trykfornemmelse i øret.
Typiske tegn på prop i øret på grund af stress kan være skiftevis tryk og let nedsat hørelse, der falder sammen med perioder med stress eller søvnproblemer. Har du stressrelaterede propper i ørerne, er der ikke smerter eller voks. Stressrelaterede propper forsvinder oftest ved afspænding, ro og stressreduktion.
Prop i øret hos børn og voksne
Børn
Hos børn skyldes prop i øret ofte væske i mellemøret eller ørevokspropper. Det kan føre til midlertidig hørernedsættelse, uopmærksomhed og smerter. Mange børn kan ikke selv forklare følelsen, så forældre bør være opmærksomme på ændret adfærd.
Voksne
Hos voksne skyldes prop i øret oftest ørevoks, trykproblemer eller stress. Brug af høreapparater og ørepropper øger risikoen for ørevokspropper.
Hvordan får man en prop ud af øret?
Behandlingen af prop i øret afhænger af årsagen:
Ørevoksprop
Hvis der er tale om en ørevoksprop, kan man bruge en ørespray eller øredråber som Remo-wax, der opløser og blødgør voksen. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med en øreskylning hos lægen.
Vand i øret
Hvis proppen skyldes vand i øret, kan det ofte hjælpe at lægge hovedet på skrå og hoppe blidt. En anden mulighed er at forsøge en forsigtig luftblæsning med fx en føntørrer på lav varme og afstand.
Trykproblemer
Ved trykproblemer – som man ofte oplever under flyvning eller ved forkølelse – kan det hjælpe at gabe, synke, tygge tyggegummi eller bruge næsespray til at åbne passagen til mellemøret.
Stress
Er årsagen stressrelateret, kan afspænding, ro og eventuelt fysioterapi være gavnlige tiltag.
Infektion
Hvis proppen skyldes en infektion, bør man altid kontakte sin læge. Behandlingen kan omfatte øredråber eller i nogle tilfælde antibiotika, afhængigt af omfanget og typen af infektion.
Vigtigt: Man bør aldrig forsøge at fjerne en prop med vatpinde eller andre genstande i øret – det kan nemlig skubbe problemet længere ind og forværre tilstanden.
Remo-wax – hjælp mod ørevokspropper

Hvis du oplever prop i øret pga. ørevoks, kan Remo-wax ørevoksopløsende ørespray eller øredråber være en effektiv løsning. Remo-wax opløser og blødgør ørevokspropper, så ørevoksen lettere kan fjernes eller udskilles naturligt. Den kan anvendes både til akutte propper i øret og forebyggende brug.
Remo-wax er velegnet til både børn og voksne og kan bruges som supplement til øreskylning eller som en skånsom metode i hjemmet.
Læs altid indlægssedlen i pakningen, inden du bruger Remo-wax.
Køb Remo-wax på apoteket eller i nedenstående webshops.
Kilder: